MIN FARS AUTOGRAFBOG

Lars Movin

Udkommer i august 2022

Forlaget Bangsbohave

96 sider

Edition of 400

Category:

DKK 100,00

Description

Om bogen

En særegen blanding af selvbiografi, slægtsforskning og kulturhistorie! Med afsæt i en autografbog fra 1934, som forfatteren Lars Movin arvede efter sin fars død i 1991, forsøger han at kaste lys ind i den mørke del af historien, som ligger forud for hans egen fødsel – og dermed uden for hans hukommelses rækkevidde. Undervejs i bogens virvar af skæbne- og erindringstråde møder vi en lang række kendte danskere fra det 20. århundrede – heriblandt Christian Arhoff, Peter Freuchen, Fyrtårnet og Bivognen, Osvald Helmuth, John Christmas Møller, Erling Schroeder, Ib Schønberg, K.K. Steincke, Olga Svendsen, Einer Ulrich, Marguerite Viby og Liva Weel. Og med disse på én gang fjerne og lysende skikkelser som prisme kommer forfatteren på sporet af ukendte sider af sin egen far – og måske også af sig selv.

Uddrag

Nogle gange kan jeg nærmest have en fornemmelse af at have arvet mine forældres erindringer. Jeg var jo end ikke født, da Osvald Helmuth i 1947 i Alice O’Fredericks-filmen Stjerneskud trak sin cykel hen langs Langeliniekajen, mens han fremførte Aage Stentoft og Arvid Müllers “Havnen” – og gjorde det med en autenticitet og en indlevelse, så hans figur i årtier fremover kom til at stå som selve indbegrebet, ikke bare af efterkrigstidens forhungrede udlængsel, men af selve den jævne danskers på én gang drømmende og nøjsomme sjæl.

Nej, det kan jeg ikke selv have oplevet – i hvert fald ikke dengang filmen kom frem – men ikke desto mindre er det, som om netop dette højdepunkt fra den danske kulturarv står prentet ind i min erindring, ja, måske endda i min sjæl, på samme måde, som det må have gjort det i mine forældres. Som om generationerne i dét moment smelter sammen og bliver ét.

Kan en tekst eller et ansigt sætte sig i éns DNA? Måske. Hvordan skulle man ellers kunne forklare, at jeg i tilfældet Osvald Helmuth og “Havnen” så at sige kan transcendere min faktiske alder og har en følelse af at kunne kigge ind i det mørke, der udgør den del af fortiden, som ligger forud for min egen hukommelses start?